Kudu

I Sydafrika findes to forskellige arter af kudu, stor kudu og mindre kudu. I det følgende beskrives stor kudu, der forekommer i flere geografiske varianter.

Endvidere findes en variant af southern greater kudu, den mørklødede cape kudu fra Sydafrika, både dyrets størrelse og trofæet er mindre end de hos de øvrige underarter. 

Farven på den gamle tyr er grålig med 6-10 lodrette striber, mens køer og kalve har en mere brunlig farve. Kuduen her en drægtighedstid på ca. 7 måneder.
I det sydlige Afrika falder brunsten i maj og juni, hvilket betyder at kalven, der vejer ca 15 kg. ved fødslen, kommer til verden i månederne februar/ marts lige efter regntiden, hvor fødemulighederne er bedst.

Uden for brunsten træffes tyrene enkeltvis eller i mindre flokke (det som englænderne kalder for bachlors-herds). Hundyrene holder sammen i flokke på omkring 3 til 20 individer, bestående af kalve, kvier og køer.

I brunsten følger tyrene flokke af hundyr, således at der ofte følger flere tyre efter en flok med en eller flere brunstige køer. Dette betyder blandt andet, at tyrene mister en del af deres agtpågivenhed eller skyhed, og chancerne for at iagttage gamle handyr er speciel god i denne periode.

Generelt er kuduen et meget sky dyr, hvilket gør safari til en udfordring. Dyrene har tendens til at blive nataktive hvis de jages hårdt. Kuduen undgår åbent terræn som græssletter og foretrækker bush med akacietræer og gerne klippefyldt terræn. Kuduen har spredt sig langs bevoksede vandløb ind i de mere åbne områder og er nu udbredt i hele Sydafrika.

Man kan uden tøven kalde dette prægtige dyr for et af toptrofæerne i sydafrika, da dette dyr er indbegrebet af jagt og jagtsafari i Afrika og er med til at gøre enhver jagtsafari til en særlig oplevelse. Synet af de store elegante dyr i bushen giver en særlig stemning. Ofte er det første, man ser de store ører, hvis rødlige farve i øretragten er det eneste, der skiller sig ud fra omgivelserne. Selve kroppen kan være utrolig godt skjult i bevoksningen, idet dyret med de lodrette striber falder fuldstændig sammen med omgivelserne.

Det er fascinerende at se med hvilken lethed kuduen springer over kvæghegnene på farmlandet, selv et hegn på over 2m forcerer dyrene uden tilløb. Takket være den store indsats for vildtet i det sydlige Afrika, er der meget stærke bestande af kuduen, som gør det muligt for mange jægere at prøve kræfter med en jagt / jagtsafari i Afrika, på den stolte antilope.

Printvenlig version af siden
Izulu Safari · Tyvelsevej 43 · 4171 Glumsø · Tlf. 38 88 10 00
techCMS